Vælg sprog English Danish Schlaf Gut
Header
Forside Produkt Information Om Os Kunde Service Tilmeld Nyhedsbrev Kontakt Links
Shopping Bag
UdsalgNyhederOilskins TaskerOutdoor LivingOilskins JakkerAustralske HatteBaby / BørnTil BoligenGave idéerTil Hesten & HundenSov GodtSchlaf Gut

Follow us on Facebook

Informationer om vores leverandører


Klik på det relevante link, for at få historien om de forskellige produkter vi sælger.


GlasHouse - Dansk Glas Kunst


GlasHouse I den lille landsby Bruunshåb som er kendt for sit arbejdende museum – Papfabrikken, finder du værkstedet og hjemmeadressen for GlasHouse.

Arbejdet med form, farver og figurer har altid haft min store interesse. På et højskoleophold i år 2000 blev jeg introduceret for hvordan jeg kunne fremstille papir fra bunden og derefter bruge det til bl.a. billeder, collager og sammen med glas. På denne måde kom jeg til at arbejde med glas for første gang. Jeg har efterfølgende deltaget på kurser og haft det som min store fritidsinteresse indtil jeg for få år siden begyndte at udstille min kunst, og dermed banede der sig for mig en ny levevej.

Jeg arbejder med koldt glasteknik, dvs. at jeg arbejder med glasset inden det bliver brændt også kaldet fusing. Jeg arbejder især med float, artista, bullseye og dicroix glas. Derudover anvender jeg metaller og andet spændende som kan arbejde sammen med glas.

Jeg finder stor glæde i at lave smykker som kan bruges af kvinder med lyst til noget unikt. Derudover laver jeg billeder til udsmykning af hjemmet og året slutter jeg af med at lave en julekollektion som kan være med til at præge hjemmene i en hyggelig tid.

Det helt unikke ved glaskunst er, at afhængig af lyset, især solens stråler vil du med det samme stykke kunst have noget forskelligt – unikt. Glaskunst er i mine øjne noget levende som giver inspiration og glæde.

Alt mit kunst er lavet med mine egne hænder – det er nuet i livet som inspirerer mig, derfor laver jeg aldrig identiske kunstværker. Alt er UNIKA.

Om mine Glas-smykker

At bære et smykke kan være utrolig smukt og meget personligt. Glas smykkerne jeg laver er unika og hvert smykke er i mine øjne noget helt specielt. Det helt unikke ved smykkerne er at det enkelte smykke afhængig af lys og skygge og sammensætning af tøj, vil være meget forskelligt. Du får med andre ord et levende smykke med mange anvendelsesmuligheder.

De glædeligste glashilsner
Birgitte Møgelbjerg Andersen
Footer